Global Transport and Logistics
Vælg land

Vælg land

MyDSV

Fortsat styrtdyk i fragtmængderne

Nye data for de globale fragtmængder i oktober viser, at det kollaps der begyndte i september, ikke blot var et enkeltstående tilfælde, men i stedet begyndelsen på en dybere nedgang i antallet af containere der fragtes globalt. 

Rent praktisk måles fragtmængderne på det tidspunkt, hvor lasten læsses ombord på skibet. Hvilket også betyder, at udviklingen for oktober ude i Asien først manifesterer sig i havnene og logistikken inde i landene ved destinationen en måneds tid senere i Europa.

Helt overordnet faldt antallet af containere i oktober med 9.3% sammenlignet med oktober sidste år. Og hvad der måske er endnu mere væsentligt, så er det også et fald på 4.3% sammenlignet med oktober 2019 før pandemien.

Men den reelle tilstand i markedet er værre end disse tal viser. Fragtmængderne måles normalt i antal containere (TEU), men det er vigtigt også at tageafstanden med i betragtning. Der kræves mere skibskapacitet for at flytte en container fra Kina til Tyskland, end der gør for at flytte en continer fra Sverige til Tyskland. Hvis man i stedet måler fragtmængderne som TEU*Miles, og dermed tager afstanden med i betragtning, så r markedet faldet med 12.8% i oktober sammenlignet med sidste år, og med 7.7% sammenlignet med 2019 før pandemien.

FRAGTVOLUMNERNE ER PÅ NIVEAU MED FØR PANDEMIENā€Æ

Som om dette ikke var galt nok, så bliver det værre, når man stiller skarpt på de to store hovedruter fra Asien til Europa og til Nordamerika. Her faldt fragtmængderne med 24% til Nordamerika i oktober sammenlignet med sidste år og med 26% til Europa. I begge tilfælde er mængderne nu lavere end før pandemien.

Dette er et fald, som er næsten lige så voldsomt, som det man oplevede i 2020 da pandemien ramte verden, og også næsten lige så voldsomt som det man så, da finanskrisen ramte verden for mere end et årti siden.

Årsagen til dette kollaps i markedet er at importørerne, i stort omfang, er begyndt at reducere deres lagerbeholdninger af varer. Som en konsekvens af det er mange produktionsordrer blevet aflyst, og der er dermed færre varer, der skal sejles. Det betyder, at faldet i fragtmængder vil fortsætte indtil lagrene er bragt ned på et tilfredsstillende niveau. Dette vil sandsynligvis ske i første kvartal 2023, hvor bunden af markedet dermed også vil blive nået.

REDERIERNE REAGERER PÅ MARKEDET

Dette dyk i efterspørgslen bliver naturligvis mødt med en reaktion fra rederierne og er en årsag til de stadigt faldende fragtrater. I de senere måneder er fragtraterne faldet meget, men de var stadig højere end før pandemien. Der var dermed tale om en normalisering af raterne og ikke et kollaps. Det har ændret sig de senere uger, hvor der i stigende grad har været enkelttilfælde af rater under niveauet fra 2019. I midten af december 2022 faldt WCI spot rate indekset for Asien til Nordeuropa så til et niveau, der også ligger under markedet i december 2019.

Den eneste større handelsrute som har undgået ratefald indtil videre, er Atlanten fra Europa til Nordamerika. Dette står dog overfor et snarligt skifte, idet sejlplanerne fra rederierne netop nu indikerer en kapacitetsstigning på 30% fra Nordeuropa og på 44% fra Middelhavet til Nordamerika.

Ydermere betyder faldet I fragtmængder, at presset er lettet på havne og terminaler, og dermed at processen med at løse op for flaskehalsene i logistikkæderne fortsætter i en positiv retning.

AFSKIBERE SKAL VÆRE OPMÆRKSOMME

Afskibere bør dog være opmærksomme på, at rederierne i de kommende uger og måneder vil reagere ved, i stigende grad, at aflyse afsejlinger for at mindske overkapaciteten. Dette vil ske i form af aflyste enkeltafsejlinger, eller man vil springe nogle havnekald over. Nogle af de nye små rederier, som er kommet ind i markedet de sidste 2 år, er allerede i færd med at annoncere, at de trækker sig ud igen. Endelig ser man nu nogle rederier begynde at sende enkelt skibe fra Nordeuropa til Asia på den lange tur syd om Afrika i stedet for gennem Suez kanalen. Dette vil spare rederiet penge samt opsuge noget kapacitet på grund af den længere sejltid.

Man bør derfor betragte markedet som værende meget ustabilt i de kommende måneder, både fra en kommerciel og fra en operationel synsvinkel. 

This information in english 

Læs mere om vores søfragts services

Fik du ikke svar på dit spørgsmål?

Kontakt os
Få et tilbud